Socialtilsynet og -styrelsen for patientsikkerhed har underlagt alle sociale botilbud et regelsæt, vi skal følge for at sikre, at vi lever op til kravene, for hvordan man tager sig professionelt af mennesker. Hvert Habitushus er underlagt de samme regler, men vi har ligeledes, som et led i vores pædagogiske arbejde, skabt en fast struktur for, hvordan vi arbejder. I Habitushusene kalder vi den struktur for vores årshjul. Årshjulet sikrer os, at vi får indsamlet al den information, vi kan, så vi kan arbejde reflekteret i vores praksis.
Løbende dokumentation er en integreret del af Habitushusenes pædagogiske arbejde
I praksis indsamler vi løbende data ved at journalisere og kommentere på vores journalisering. Alt hvad vi foretager os bliver dokumenteret. For at kunne blive dygtigere hele tiden, må vi lære af de erfaringer, vi gør os. Dette er kun muligt, hvis vi har en struktur, der systematisk opsamler den viden, vi løbende genererer. “Any organization that dynamically deals with a changing environment ought not only to process information efficiently but also create information and knowledge.” (Nonoka, 1994, s. 14). Vi må lære løbende af de erfaringer, vi løbende gør os. Det kan vi kun, fordi strukturen i vores daglige praksis kræver, at vi journaliserer og ekspliciterer handlingsforløb, så vi løbende kan reflektere over vores pædagogiske praksis.
Igennem struktur bliver intuition til viden hos Habitushusenes medarbejdere
Filosoffen Donald Schön skriver i værket ’Den reflekterende praktiker’, at næsten uanset hvad vi foretager os, trækker vi på viden, som vi i det eksisterende øjeblik ikke karakteriserer som viden. Vi ved ofte, hvad vi skal gøre ud fra det, vi beskriver som vores ’intuition’. Men når det, man gør, ikke bliver baseret på aktiv viden, så kan det også være svært at dele med andre, hvad man gør – og hvorfor. Derfor er det for os i Habitushusene enormt vigtigt at have en fast struktur, der gør vores intuition til viden.
Det handler nemlig om at få den viden, vi går og gemmer under vores intuition, i spil. Det kan man som organisation hjælpe sine ansatte med ved at invitere til refleksion over hvorfor man gør, som man gør – men også ved at eksplicitere alle de delprocesser, der altid er, når man gør noget.
Habitushusenes medarbejderhåndbog medvirker til refleksion og optimering af processer
En måde vi også arbejder med at få vores pædagogiske personales viden i spil, er gennem vores medarbejderhåndbog. Håndbogen er et redskab, der sikrer, at alle i Habitushusene har de samme informationer om, hvordan pædagogiske praksisser skal udføres. Derudover ekspliciterer den også, hvad det er, vi gør, og den kan derfor også fungere som et udgangspunkt for refleksion over vores processer. Den gør nemlig vores struktur og interne adfærd så eksplicit, at alle også har mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag, hvis der er delprocesser, der kan optimeres.
Personalet i Habitushusene er eksperter i de borgere, de er sammen med, og hvis der ikke er fokus på, hvordan den ekspertviden bliver overdraget mellem medarbejdere, risikerer man at den går tabt. Intuition er ikke dårligt, men vores medarbejdere er reflekterende pædagogiske praktikere – og det skal Habitushusene som organisation derfor også understøtte.
Kilder:
Nonaka, I. (1994). “A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation”. Organization Science, 5(1), 14-37. doi: 10.1287/orsc.5.1.14
Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner – How Professionals Think in Action. London: Arena.
HabitusHusene 