Kategorier
Information

Hvordan ser pædagogik ud i praksis i Habitushusene?

Hvad vil det sige at være en dygtig pædagog? Hvordan kan man hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelser på daglig basis? Og hvorfor er det vigtigt?

Det arbejde, der foregår i Habitushusene er for mange mennesker ukendt grundt. Det er de færreste, der ved, hvad det vil sige at arbejde med pædagogik på et botilbud, og hvordan det egentlig ser ud i praksis.

For at få et indblik i, hvordan pædagogik ser ud i Habitushusene, har vi talt med en, der ved rigtig meget om, hvordan pædagogik ser ud, når det virker.

I Dianalund ligger Habitushuset Skellebjerg i en renoveret skole. Rundt om botilbuddet er der marker og ro. En ro, som botilbudsleder Marion beskriver som afsmittende på både personale og borgere.

Ifølge Marion er det vigtigste, man kan gøre for beboerne på Habitushuset Skellebjerg, at minimere problemskabende adfærd, da det altid er en hæmsko for livskvalitet.

Efter eget udsagn er hendes egen vigtigste opgave som botilbudsleder at hjælpe med at være buffer for personalets nervesystem. Sådan hjælper hun personalet til at kunne hjælpe borgene.

Marion fortæller også, at det er hende, der skal sørge for, at personalet bliver spejlet og udfordret i deres handlinger, så der altid er fokus på at forbedre og udvikle.

Personalet på Habitushuset Skellebjerg arbejder mentaliserende med borgerne

Personalet på Habitushuset Skellebjerg er som minimum normeret 1-1. Det vil sige, at der for hver borger også altid er minimum én ansat, der varetager den specifikke borger.

Det er et arbejde, hvor man som pædagog er på, og hvor man er i tæt samspil med borgeren:

”Det kræver en høj grad af empati at arbejde her, men jeg vil sige, at det i endnu højere grad kræver en god mentaliseringsevne. Evnen til at kunne se ind i et menneske, der ikke selv kan kommunikere sine behov og se ’hvordan kan jeg hjælpe dig med at kommunikere mere hensigtsmæssigt’. Empati ja, men mentaliseringsevne i meget høj grad.” – fortæller Marion.

Personalet følger borgeren hele dagen og er med til at udføre og planlægge alle de aktiviteter, der foregår i løbet af en dag. Borgerne, der bor i Habitushuset Skellebjerg, er voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser, der har et højt behov for støtte i hverdagen. Generelt har borgerne ikke et sprog, der gør, at de kan give udtryk for, hvordan de har det, eller præcis hvad de har lyst til.

Når personalet i Habitushuset Skellebjerg arbejder, skal de være mentaliserende – så kan de nemlig forstå beboernes behov, før beboerne selv har opdaget dem. Det, der gør Marions personale rigtig dygtige, er deres evne til at mentalisere og altså se verden ud fra borgerens perspektiv.

Habitushuset Skellebjerg benytter visualiseret struktureret pædagogik

Hvert menneske har hvert deres behov. Det er tydeligt, i den måde personalet i Habitushuset Skellebjerg arbejder på. Én borger slapper bedst af ved at have én aktivitet planlagt ad gangen, og en anden borger kan bedst lide at have en hel uges aktiviteter planlagt. Der er altid rigtig meget struktur i Habitushuset Skellebjerg, men hvordan det konkret ser ud, er meget afhængigt af den enkelte borgeres behov.

I samvær med alle beboere bruger personalet i Habitushuset Skellebjerg grundideen bag visualiseret struktureret pædagogik. Det er en metode, der sikrer, at alle beboere i Skellebjerg altid ved præcis, hvad de skal, så de kan have styr på og finde tryghed i den ramme, de befinder sig i.

Habitushuset Skellebjerg sætter en tryghedsskabende fysisk ramme

Beboerne har meget selvbestemmelse, hvilket også sætter høje krav til selve lokaliteten. For beboerne i Habitushuset Skellebjerg foregår meget af deres liv ofte på Skellebjerg.

Derfor er det også essentielt, at der er mange aktivitetsmuligheder for beboerne. Marion fortæller, at: ”Alt hvad der hører en almindelig dagligdag til, og alt hvad der skal til for at skabe udvikling, det tilbyder vi”.

Videre peger hun på, at det, der er exceptionelt godt ved Habitushuset Skellebjerg, er, at når beboerne flytter ind, så falder de til ro. Gennem rolige, trygge og strukturerede rammer bliver den problemskabende adfærd minimeret, hvilket giver plads til, at borgerne kan slappe af og nyde livet, mere end de har gjort før.