Kategorier
Ikke kategoriseret

At holde andres følelser (og at kunne holde dem ud)

Følelser smitter. Nogle mennesker er dårlige til at regulere deres egne følelser. De kan derfor have store følelsesmæssige udsving, selv på grund af oplevelser som for andre måske virker små eller ubetydelige. Når vi er omkring mennesker, kan vi – uden at være opmærksomme på det – få deres følelser med hjem – eller i hvert fald afarter af deres følelser.

De fleste af os har oplevet at være sammen med mennesker, der dræner en for energi. Det kan skyldes, at de altid brokker sig over de mindste ting, så man føler, at man har ansvaret for at gøre alt godt igen. Det kan også skyldes, at man ikke rigtig ved, hvor man har dem, og ikke kan tyde hvilket et humør de er i. Således skal man hele tiden skal være ekstra opmærksom i forsøget på at regne ud, hvad “det næste mon bliver”.

Hos Habitushusene arbejder vi med mennesker, der kan have svært ved at regulere deres egne følelser. Som pædagogisk personale kan man derfor hurtigt komme til at bruge meget energi på at skulle rumme beboernes følelser. Når man er sammen med mennesker, der kan blive ulykkelige eller arrige over mindre forstyrrelser eller uundgåelige afvigelser fra planen, er det vigtigt, man ved, hvordan man kan hjælpe den anden med at overkomme sine egne følelser. Dette skal dog stadig ske, uden at man som personale i Habitushusene bliver revet med af følelserne, tager dem med hjem eller bliver drænet af dem.

At ’containe’ den andens følelser

Wilfred Bions betegner denne evne som evnen til at ’containe’ den andens følelser. Idéen er egentlig ret simpel. Begrebet er udviklet for at beskrive primære omsorgspersoners evne til at modtage spædbørns følelser, bearbejde dem og aflevere dem tilbage – i en lettere version end spædbarnet selv er i stand til at håndtere (Olsen, 2019, s.147).

I Habitushusene skal man som professionel være i stand til at hjælpe med at bære og bearbejde andre menneskers følelser. Man låner sit eget nervesystem ud til at behandle den andens følelser. Som den person, der container den andens følelser, skal man også være i stand til at levere dem rettidigt tilbage til deres originale ejermand. Nøglen er, at ens nervesystem kun er til låns, så man skal have det tilbage igen, når man går.

Hvilke følelser har jeg taget med?

Den andens følelser er legitime, men de er også netop dét – den andens. For at kunne hjælpe den anden med at containe deres følelser, er det utrolig vigtigt, at man er i stand til at skelne mellem, hvad der er dine følelser, og hvad der er mine.

Hvis man ikke selv ved, hvad man har fået med hjemmefra, bliver man dårlig til at hjælpe den anden. Man kan komme til at tolke den andens følelser helt forkert, men man kan også komme til at efterlade nogle af de følelser, der i første omgang tilhørte en selv.

Læs også om, hvordan vi arbejder med mentalisering i Habitushusene, som er tæt forbundet med håndtering af egne og den andens følelser.

Nøglen til at kunne være der for den anden, er altid at være refleksiv over sit eget følelsesliv. Dette er således også vigtigt for medarbejderne i Habitushusene. Hvad fylder egentlig i øjeblikket? Har det været en stresset morgen med ugidelige og sure børn? Er der noget, man går og er nervøs for? Hvis ikke man ved, hvad man selv har med sig, kan man ikke være i stand til udlede, hvem der egentlig er ejer af hvilke følelser.   

Refleksion over vores eget redder os fra den andens 

Med manglende indsigt i sit eget følelsesliv kan man også komme til at tage følelser med sig, som ikke er opstået hos en selv. De følelser, vi har fået fra andre, kan vi sjældent bruge til noget. De er ikke et symptom på et uopfyldt behov eller en reaktion på en af vores egne oplevelser, og derfor har de ikke en naturlig afvikling hos os.

Måske har du oplevet, at en simpel handling som at tale i telefon med en person, der er fyldt op af følelser og frustration, medfører, at du tager noget af den andens frustration med dig. Hvis ikke man er opmærksom på, at denne frustration slet ikke tilhører en selv, kan man fortsætte sin dag lidt mere irritabel og vredladen end før. Det er blot et eksempel på, hvor vigtigt det er at vide, hvilke følelser man er den retmæssige ejer af – og hvilke følelser man i et uopmærksomt øjeblik har adopteret på vejen.

Det er en kæmpe hjælp, når andre er i stand til at hjælpe med at bære de tunge følelser. Når man, som personalet i Habitushusene, har en profession, som består i at hjælpe andre mennesker med at holde deres følelser ud, er det vigtigt, at man er seriøs omkring sine egne følelser – ellers kan man ikke hjælpe andre med at holde deres følelser ud.

Olsen, O. (2019). Psykodynamisk leksikon. [Kbh.]: Hans Reitzel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s