Kategorier
Refleksioner

Mennesker gør det godt – når de kan

Mennesker er som udgangspunkt gode, hvis de har muligheden for at være det. Ansatte i pleje- og omsorgssektoren har ikke lyst til at gøre andre ondt eller at tale nedværdigende og dehumaniserende – tværtimod. Det gælder også i Habitushuset.

Når vi alligevel har set eksempler på, at professionelt plejepersonale ikke behandler de mennesker, de skal tage sig af med værdighed og respekt, så er det fordi, der er noget galt. Ikke med det enkelte menneske, men med den kultur, som mennesket færdes i – og som vedkommende måske har færdedes i, i mange år.

I HabitusHusene har vi har brug for hinanden for ikke at blive emotionelt udmattede og forrådte. Når man arbejder med mennesker, som vi gør i HabitusHusene, er det vigtigt, at man aldrig bliver så forrådt, at andre mennesker kan miste deres status af subjekt og i stedet begynder at blive behandlet som objekter. 

Det starter i sproget

For os i HabitusHusene er det vigtigt at have redskaber, der griber kulturen, når den begynder at skride. Inden mennesker bliver forrådte, er der en masse optaktssignaler, man kan være opmærksom på. Det er vigtigt, at man leder efter de signaler, så de ikke udvikler sig og bliver til mere end det. 

En måde, vi kan sikre, at vi i professionelle rammer fastholder empati over for andre mennesker, er ved at have nøje fokus på vores sprog. Den måde vi taler om verden på, er et udtryk for den måde, vi forstår den på. Hvis vi taler om verden på én måde længe nok, så bliver det også dén forståelse, der føles som sandheden. 

Taler vi f.eks. om en borgers adfærd som et udtryk for en mangel på ressourcer eller som et udtryk på mangel på vilje? Kan Bodil ikke selv rejse sig op, eller vil Bodil ikke selv rejse sig op? 

Hvis vi begynder at tillægge de mennesker, vi skal tage os af, negative intentioner, så er vi på vej til at blive forrådt. 

Vi har brug for spejling – hvordan gør vi i Habitushusene?

De første gange, man gør noget nyt, er man ofte meget opmærksom på ikke at gøre det forkert. Den opmærksomhed forsvinder naturligt hen ad vejen, når handlinger bliver mere og mere automatiserede. Det er utrolig vigtigt, at der i den proces ikke også sniger sig dårlige vaner med ind. Når vi bliver mere og mere automatiserede, så skal vi blive ved med at være bevidste om, hvordan vi agerer. 

Det er hverken umenneskeligt eller et udtryk for ondskab at komme til at tillægge andre dårlige intentioner – men det skal opdages, før det får lov til at udvikle sig. 

For at komme forråelse til livs i HabitusHusene samler vi systematisk op på, hvilket liv forråelse har i alle HabitusHusene. Har sproget ændret sig? Har tonen blandt kollegaer ændret sig? Er alle fortsat gode til at reflektere over deres egne handlinger? Handler personalet fortsat empatisk? 

Ved systematisk at lede efter forråelse i HabitusHusene sikrer vi, at kulturen ikke skrider, og empatien ikke forsvinder. Ved systematisk at lede efter forråelse sikrer vi, at alle har de bedste betingelser for at gøre det godt og yde den bedst mulige behandling og støtter til borgerne. Dette gælder for alle dagstilbud, der hører under HabitusHusene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s