Kategorier
Ikke kategoriseret

At minimere problemskabende adfærd for at maksimere livskvalitet

I HabitusHusene er vores tilgang til det pædagogiske arbejde præget af, at vi forsøger at minimere problemskabende adfærd. Formålet er at maksimere livskvaliteten. Det er vores vigtigste mål, at vi kan tilbyde rammer, der skaber ro og tryghed. 

Hvis man er presset og stresset, kan det lede til adfærd, der er fyldt med konflikt og frustration. Så længe man oplever store mængder af frustration, er man ikke i stand til at arbejde med de muligheder der er for at øge livskvalitet. 

Først og fremmest: Tryghed og ro i hvert Habitushus

Vores vigtigste arbejde er derfor først og fremmest at være i stand til at berolige nervesystemer. Alle mennesker er forskellige og kan have unikke behov. Helt overordnet gavner det dog altid at have faste strukturer og retningslinjer, når man skal hjælpe mennesker med at føle sig trygge. Uforudsigelighed kan være meget stressende, og stressede hjerner reagerer ikke konstruktivt. 

I HabitusHusene ved vi, at mennesker der oplever høje frustrationsniveauer kan begynde at handle destruktivt. For nogle borgere i HabitusHusene betyder det, at de kan blive udadreagerende, voldelige og fysisk ødelæggende. For andre vil forhøjet frustration i højere grad blive internaliseret og udtrykke sig som fysisk og psykisk selvdestruktiv adfærd. 

Fælles for mennesker, der har fysiske eller psykiske reaktioner på forhøjede frustrationsniveauer, er, at det altid går ud over deres livskvalitet. Når nye borgere flytter ind i HabitusHuset, er vores første opgave altid at skabe tryghed og ro. 

Først kommer tryghed, så kommer livskvalitet

Når mennesker er trygge og stabile, kan man begynde at fokusere på det næste mål: Hvordan kan man øge livskvaliteten for den enkelte? 

For at kunne optimere livskvalitet, må man altså sikre rammer, hvor individet ikke oplever stress, utryghed og frustration. Vi ved, at miljøer med ro og tryghed også minimerer destruktiv og problemskabende adfærd. Men hvordan ser livskvalitet så ud? 

Hvordan et liv med høj livskvalitet ser ud for den enkelte kan være meget individuelt. Nogle mennesker bliver lykkeligere og gladere af at være tæt på naturen. Andre mennesker finder meget livskvalitet ved at kunne udfolde sig kreativt. For nogen er socialt samvær, madlavning eller computerspil det, der giver vores liv ekstra krydderi. 

Derfor er opskriften på, hvordan man skaber livskvalitet i HabitusHusene, også tilpasset individet. I hvert HabitusHus bruger vi den samme model for at sikre, at vores pædagogiske initiativer virker, samtidig med, at vi har fokus på individets behov og ønsker. I kan læse mere om, hvordan vi bruger vores årshjul som en metametode i dette blogindlæg.

Når alt kommer til alt, er vores vigtigste opgave at skabe trygge rammer for alle borgere i HabitusHusene, som er defineret af, af de kan leve det bedst mulige liv.

I kan lære mere om, hvordan vi sikrer, at vores pædagogiske initiativer virker i videoen her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s