Kategorier
Ikke kategoriseret

Hvordan sproget fortæller meget mere, end det vi siger

Frustration ændrer vores sprog. Noget af det første vi gør, når vi står i kriser, der skaber høje frustrationsniveauer, er, at vi ændrer den måde, vi taler sammen på. Det bliver de andre, der er dumme og dårlige og skyld i alle de problemer og udfordringer, man står overfor. 

”Men hun gjorde”, ”jeg kunne jo ikke”, ”det er også typisk ham” – vi kender alle mange forskellige eksempler. Sætninger, der er med til at fratage os selv ansvar og lægge det på skuldrene af ’de andre’. 

I kriser kommer man til at tale om de andre som nogen, der ikke vil det godt. Det kan blive til fortællinger om, at de andres intentioner er dårlige. Når vi mennesker bliver pressede, så bliver vores evne til at se nuancer svækket. Mennesker, der er sympatiske og kærlige, kan miste evnen til at sætte sig i andres sted.  

Hvordan vi arbejder med sprog i hvert HabitusHus

Når vi bliver pressede, er det en menneskelig reaktion at lægge ansvar fra sig. Hvis man har en følelse af, at alting er lige ved at gå galt, er det rarest ikke at være den, der har ansvaret for verdens undergang. 

Når vi stopper med at tillægge andre gode intentioner, er det rigtig ofte et udtryk for, at der er noget, som ikke fungerer. Det betyder dog ikke, at vi ikke har ansvar for vores ansvarsområder. Selv når vi oplever frustration i HabitusHusene, er vi stadigvæk ansvarlige for de borgere, der bor hos os. I sådanne situationer nytter det ikke noget, at vi begynder at fortælle, at det i øvrigt er alle de andres skyld, at det hele ikke er nemt, og at vi jo ikke kunne gøre for x, y og z. 

I HabitusHusene tror vi på, at mennesker grundlæggende gør det godt – når de kan. Derfor tror vi også på, at en svækket evne til at tillægge andre gode intentioner med deres handlinger, er et udtryk for, at noget ikke er, som det skal være. Derfor skal ledelsen i alle HabitusHuse være gode til at holde øje med sproget, der eksisterer på de enkelte bosteder. Hvordan det står til med sproget blandt medarbejdere er en indikation til organisationen om, hvordan medarbejdere har det. 

Hvis man begynder at tale om samarbejdspartnere, kunder eller hinanden, sådan at man fralægger sig ansvar, så skal vi være opmærksomme på, at der potentielt er noget galt. I sådanne tilfælde er det derfor også vigtigt for os i HabitusHusene, at vi er opmærksomme på, hvad det er for et sprog der bliver brugt om ’de andre’.  

Sproget er en indikation på andre problemer 

Er man først begyndt at tillægge andre mennesker dårlige intentioner, så er løsningen ikke at ændre den andens adfærd. Det er nemlig ikke den andens adfærd, der er det egentlige problem. 

I sådanne situationer har alle mennesker brug for hjælp til at blive spejlet i, hvad der skaber den frustration, der leder til, at man fralægger sig sit eget ansvar. 

Kun ved at finde det problem, som det negative sprog dækker over, kan man komme frem til det bagvedliggende problem – og dermed også løse det. Ved at alle – men særligt ledere og ansvarshavere – er opmærksomme på, hvordan vi taler om de udfordringer, som vi møder, kan vi skabe et bedre arbejdsmiljø. I HabitusHusene tror vi på, at et godt arbejdsmiljø også bidrager til, at vi bliver bedre til at udføre de vigtige opgaver – at yde kompetent og faglig omsorg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s