Kategorier
Ikke kategoriseret

Vi påvirker hele tiden hinanden. Når vi bliver kloge på hvordan, så kan vi blive dygtige pædagoger

Hvordan kan indsigt i low arousal hjælpe andre til at få gode stabile liv? Det kan det, fordi vi som mennesker hele tiden påvirker hinanden. Når vi arbejder i social- og omsorgssektoren, kan vi blive meget bedre til vores job, når vi forstår, hvilken effekt vores tilstedeværelse og humør har på andre. 

Vi kender alle udtrykket ”smil – det smitter”.  Selvom det kan lyde som en kliche, er det en del af baggrunden for tænkningen bag low arousal. Low arousal er en ikke konfronterende tilgang til at håndtere konflikter. Baggrunden for low arousal er, at følelser smitter. Hvis man er sammen med mennesker, der er i godt humør, så bliver man selv i bedre humør. Hvis man er sammen med mennesker, der er i dårligt humør, så bliver man selv i dårligere humør. Hvis man er sammen med mennesker, der er ustabile, så bliver man utryg – og så videre. 

Det princip betyder også, at man som professionel omsorgsperson kan regulere andre menneskers humør med det humør, man selv er i. Det er en kæmpe styrke at forstå og kunne benytte sig af – hvis man forstår at bruge det. Hvis man ikke ved, hvordan ens tilstedeværelse kan påvirke andre, kan man også komme til at trække de følelser, man har, ned over hovedet på andre. På den måde kan de resultere i at skabe frustration og forvirring. 

I praksis er udtrykket ”smil – det smitter” noget forsimplet, men det er heller ikke helt ved siden af. Det handler om, hvordan vi får smittefunktionerne knyttet til vores humør til at skabe mest mulig livskvalitet. Se psykolog Bo Hejlskov Elvén fortælle mere om low arousal her på Habitus’ hjemmeside.

Problemadfærd er situationer, hvor vi ikke har en god nok metode

I HabitusHusene er det et grundprincip, at mennesker gør det godt – hvis de kan. Hvis mennesker oplever frustration og utryghed, kan det skabe meget kaos og ende med problemskabende-, udad- og indad reagerende adfærd. 

Den form for adfærd er aldrig et udtryk for, at den enkelte borger ikke vil have det godt eller ønsker at skabe kaos. Det er altid et udtryk for, at der er behov, som borgeren ikke får dækket. 

Læs mere om hvordan vi i HabitusHusene arbejder for at minimere problemskabende adfærd og maksimere livskvalitet i dette blogindlæg 

”Mange af beboerne i HabitusHusene har brug for hjælp til at minimere frustration”, fortæller direktør i Habitus, Martin Godske. ”Derfor er det vores ansvar at sikre, at beboerne i HabitusHusene har de rammer, der bedst kan hjælpe dem med at minimere frustration og maksimere livskvalitet”. 

Grundprincipperne i low arousal

Low arousal handler om pædagogers opførsel. Det gør det, fordi pædagogers opførsel er det vigtigste pædagogiske værktøj, vi har. 

For at afhjælpe frustration er der tre grundprincipper ved low arousal, man som fagperson altid skal holde fast i: 

  1. Ansvarsprincippet
    Den, der tager ansvar, kan påvirke. Derfor er det f.eks. i HabitusHusene altid personalet, der skal tage ansvaret for en god relation og et godt samarbejde på sig. Det kan aldrig være hverken borgeren, pårørende eller andre tredjeparter, der er ansvarlige for, om en relation og et samarbejde er velfungerende. Det er altid den professionelle omsorgsperson, der har det ansvar. I det øjeblik, at man ser pædagoger stoppe med at tage ansvar, ser man også en øget mængde af magtanvendelser og overgreb. I stedet for at problematisere en borgers adfærd så skal vi aktivt tage ansvar og forsøge at ændre på den. Det gør vi ved at skabe den ro og bidrage med de ressourcer og kompetencer, der skal til for at forbedre den enkelte borgers adfærd.
  2. Kontrolprincippet
    Den, der har kontrol over sig selv, kan samarbejde. Det er vores ansvar at skabe forudsætninger for, at alle kan opretholde selvkontrollen. Kontrolprincippet handler aldrig om, at vi som pædagoger tager kontrollen, men om at vi skal give det andet menneske selvkontrol. 
  3. Princippet om affektsmitte
    Som nævnt smitter vores egne følelser af på andre mennesker. I mange sunde relationer mellem velfungerende mennesker kan det skabe medfølelse og virke som en støtte. For mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kan det dog være svært at finde ud af, hvem følelserne oprindeligt tilhørte. Derfor kan man som borger i et botilbud som f.eks. HabitusHusene komme til at adoptere andres negative følelser, hvilket kan skabe meget frustration og uro. Hvis man som pædagog ikke er i kontrol over sine egne følelser, kan man komme til at skabe uro og kaos hos borgeren. Har man derimod kontrol over sine egne følelser, kan man skabe ro og tryghed. Som fagperson må man være den, hvis nervesystem kan rumme den andens uro, uden selv at blive urolig. 

Når man arbejder med low arousal, arbejder man altid med at kunne hjælpe den anden med at vælge det, der skaber mest livskvalitet. Low arousal er aldrig lydighedsbaseret pædagogik, men derimod en autonomistøttende pædagogik. Ved at vi med vores egen adfærd skaber tryghed og ro, giver vi individet de bedste betingelser for selv at gøre det godt og træffe gode beslutninger. 

En stor del af det at arbejde med low arousal er at være gode til at reflektere over, hvad der er sket, og hvad der kan have udløst eventuelle konfliktsituationer. Hvad gik galt? Hvad gjorde jeg galt? Uanset hvor dygtige vi er til at forstå os selv, er vi også blot mennesker. Det kan kræve meget træning og øvelse at blive god til at mærke efter, vurdere, revurdere og reflektere over hele sin praksis. 

I Habitus er vi af den overbevisning, at mennesker gør det godt – når de har ressourcerne til det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s