En dag på botilbuddet Fjelsted

Hvordan foregår hverdagen på et botilbud egentlig? I HabitusHusene er der stor variation fra bosted til bosted – og fra borger til borger. For at sikre en høj pædagogisk kvalitet er der dog nogle faste strukturer, der er gennemgående. Det er de strukturer, vores erfaring har lært os, skaber de bedste betingelser for høj livskvalitet blandt beboerne. 

I HabitusHuset Fjelsted i Sindal i Nordjylland bor der fire mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Botilbudsleder Andreas Nord fortæller, at: ”Hver dag arbejder pædagogerne på Fjelsted for at skabe gode dage og gode oplevelser for de fire borgere.”

Advertisement

Vi påvirker hele tiden hinanden. Når vi bliver kloge på hvordan, så kan vi blive dygtige pædagoger

Hvordan kan indsigt i low arousal hjælpe andre til at få gode stabile liv? Det kan det, fordi vi som mennesker hele tiden påvirker hinanden. Når vi arbejder i social- og omsorgssektoren, kan vi blive meget bedre til vores job, når vi forstår, hvilken effekt vores tilstedeværelse og humør har på andre. 

Hvad er en god metode?

”Det skal være metoden, der tilpasses individet, og aldrig individet der skal tilpasses metoden”, fortæller direktør i Habitus, Martin Godske. 

Martin har været direktør i Habitus siden 2017, og han har en mission for den pædagogik, der bliver ført på sociale bosteder. 

Martin Godske fortæller, at rigide metoder har været et problem i den socialpædagogiske branche, så længe han kan huske. ”Da jeg begyndte at arbejde med visualiseret struktureret pædagogik for tyve år siden, troede vi, at vi havde fundet én metode, der kunne hjælpe alle. Og at alle mennesker med autisme derfor skulle passe ind i den metode.” 

Arbejdet mod forråelse er ligesom fysisk træning – det skal konstant vedligeholdes

Social- og omsorgssektoren kan desværre blive gennemsyret af forråelse. Det kan få store konsekvenser for livskvaliteten blandt de borgere, der er afhængige af den hjælp, de får gennem forskellige former for sociale tilbud. Dokumentarer som “Daginstitutioner bag facaden”, ”Plejehjemmene bag facaden” og senest ”Nødråb fra børnehjemmet” minder os om, hvor vigtigt det er at modarbejde forråelse i socialpædagogiske organisationer. 

Visitationsprocessen i Habitus

En visitation er en indstilling eller henvisning til en social serviceydelse, foretaget på baggrund af en faglig vurdering. Når en borger mangler et bo- eller dagtilbud, kan vedkommendes sagsbehandler visitere borgeren til Habitus. Det gør de, når det vurderes, at borgeren kan få gavn af at være en del af et af HabitusHusenes bo- eller dagtilbud. 

”Man kan først kende sine behov, når man kan mærke sin krop”

I HabitusHuset Nordahl er heste en stor del af de terapeutiske interventioner. I samarbejde med en terapeut udgør hestene et fælles tredje, der er med til at hjælpe os til at få kontakt til vores kroppe og vores sanser til regulering af vores nervesystem.

I HabitusHuset Nordahl arbejder vi ud fra Susan Harts groft skitseret, tredelte hjerne: Den sansende, den følende og den reflekterende del af hjernen. De tre dele hænger sammen og arbejder sammen. 

Man siger, at mellem 60-90% af vores sprog er nonverbalt

Den måde vi står på, går på og bruger vores krop på, er med til at forme det indtryk, andre får af os. Vores kropssprog er en betydningsfuld del af vores kommunikation med andre, som ikke foregår via vores talte sprog. 

Men hvad har det nonverbale sprog af betydning? Og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til? Grunden til det skal findes i, at vi kan blive bedre til at forstå os selv og vores position i verden, hvis vi udforsker vores nonverbale sprog. 

Mennesket bag fagpersonen

Vi kender alle sammen situationer, hvor det skal gå stærkt. Det kan resultere i, at vi kommer til at vrisse af de andre – eller også bliver vi selv vrisset ad. Ofte kan det virke uhensigtsmæssigt og måske direkte ulogisk, at vi bliver vrisset ad. Vi spurgte/gjorde/sagde/undlod jo kun for at hjælpe. 

Hvordan sproget fortæller meget mere, end det vi siger

Frustration ændrer vores sprog. Noget af det første vi gør, når vi står i kriser, der skaber høje frustrationsniveauer, er, at vi ændrer den måde, vi taler sammen på. Det bliver de andre, der er dumme og dårlige og skyld i alle de problemer og udfordringer, man står overfor. 

”Men hun gjorde”, ”jeg kunne jo ikke”, ”det er også typisk ham” – vi kender alle mange forskellige eksempler. Sætninger, der er med til at fratage os selv ansvar og lægge det på skuldrene af ’de andre’. 

At minimere problemskabende adfærd for at maksimere livskvalitet

I HabitusHusene er vores tilgang til det pædagogiske arbejde præget af, at vi forsøger at minimere problemskabende adfærd. Formålet er at maksimere livskvaliteten. Det er vores vigtigste mål, at vi kan tilbyde rammer, der skaber ro og tryghed. 

Hvis man er presset og stresset, kan det lede til adfærd, der er fyldt med konflikt og frustration. Så længe man oplever store mængder af frustration, er man ikke i stand til at arbejde med de muligheder der er for at øge livskvalitet.