Mennesker gør det godt – når de kan

Mennesker er som udgangspunkt gode, hvis de har muligheden for at være det. Ansatte i pleje- og omsorgssektoren har ikke lyst til at gøre andre ondt eller at tale nedværdigende og dehumaniserende – tværtimod. Det gælder også i Habitushuset.

Når vi alligevel har set eksempler på, at professionelt plejepersonale ikke behandler de mennesker, de skal tage sig af med værdighed og respekt, så er det fordi, der er noget galt. Ikke med det enkelte menneske, men med den kultur, som mennesket færdes i – og som vedkommende måske har færdedes i, i mange år.

At holde andres følelser (og at kunne holde dem ud)

Følelser smitter. Nogle mennesker er dårlige til at regulere deres egne følelser. De kan derfor have store følelsesmæssige udsving, selv på grund af oplevelser som for andre måske virker små eller ubetydelige. Når vi er omkring mennesker, kan vi – uden at være opmærksomme på det – få deres følelser med hjem – eller i hvert fald afarter af deres følelser.

Mentalisering i organisationer

I Habitushusene har vi et stort fagligt fokus på mentalisering. Vi ved, at man som menneske ikke bliver til sig selv alene – det sker altid i samspil med andre. Derfor er måden, hvorpå man er sammen med andre, ekstremt relevant, når man arbejder med mennesker, sådan som vi gør i Habitushusene. Alle mennesker påvirker hele tiden hinanden ved at være mentaliserende eller ikke mentaliserende i samspillet med andre.

Hvordan ser pædagogik ud i praksis i Habitushusene?

Hvad vil det sige at være en dygtig pædagog? Hvordan kan man hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelser på daglig basis? Og hvorfor er det vigtigt?

Det arbejde, der foregår i Habitushusene er for mange mennesker ukendt grundt. Det er de færreste, der ved, hvad det vil sige at arbejde med pædagogik på et botilbud, og hvordan det egentlig ser ud i praksis.

For at få et indblik i, hvordan pædagogik ser ud i Habitushusene, har vi talt med en, der ved rigtig meget om, hvordan pædagogik ser ud, når det virker.

Introduktion til Habitushusenes Akademi for medarbejdere

Der er ingen tvivl om, at det er menneskeligt at fejle, men I Habitushusene tror vi på, at vi med de rette strukturer kan minimere mængden af menneskelige fejl. Det gør sig gældende i alle dele af Habitushusenes organisation, at vi har forsøgt at skabe rammer, der gør, at vi løbende bliver gjort opmærksomme på, hvordan det egentlig står til. Vores journaliseringssystemer og håndbøger sikrer fx at vi får overleveret viden til vores kollegaer.

Også når man er ny i Habitushusene, har vi nogle rammer, hvor vi forsøger at sikre, at nye medarbejdere på struktureret vis får den information, der er vigtig for, at de kan udføre deres opgaver. I Habitushusene kalder vi det for vores ’Akademi’. Akademiet er et online onboardingsystem og er opdelt i to overordnede dele: preboarding og onboarding.

Den vigtige viden, som vi (allerede) har i Habitushusene

Socialtilsynet og -styrelsen for patientsikkerhed har underlagt alle sociale botilbud et regelsæt, vi skal følge for at sikre, at vi lever op til kravene, for hvordan man tager sig professionelt af mennesker. Hvert Habitushus er underlagt de samme regler, men vi har ligeledes, som et led i vores pædagogiske arbejde, skabt en fast struktur for, hvordan vi arbejder. I Habitushusene kalder vi den struktur for vores årshjul. Årshjulet sikrer os, at vi får indsamlet al den information, vi kan, så vi kan arbejde reflekteret i vores praksis. 

Hvad mener vi i Habitushusene med ”faglig omsorg”?

I Habitushusene er en af vores vigtigste ressourcer personale med overskud. De så ofte omtalte ’varme hænder’ er dem, der er kilden til høj kvalitet i vores kerneydelse: faglig omsorg. At arbejde med mennesker kræver altid fokus på individuelle behov, men at skabe plads til at fokusere på individuelle behov kræver en stærk organisatorisk struktur.  

Et problem, vi ofte støder på inden for specialpædagogik, er, at meningen med fagligheden ofte bliver forklædt bag bløde floskler, som ingen kan være uenige i. Selvfølgelig skal borgerne i Habitushusene bo i gode miljøer og tages hånd om. Hvad betyder det egentlig? Og hvad skal der egentlig til for at opnå det?

Kort om affektregulering og mentalisering

I Habitushusene er vores vigtigste job at øge livskvaliteten blandt de borgere, vi har ansvaret for. For at kunne gøre det, er det vigtigt, at vi kan hjælpe vores borgere med at være så trygge som muligt. I det arbejde ved vi, at det er vigtigt at have en indsigt i, hvordan mennesker generelt bliver påvirket af andres tilstedeværelse.  

De fleste af os kender nok følelsen af at blive set i øjnene og få en fornemmelse af tydeligt at blive set af den anden. Når man i en sårbar situation deler et øjeblik med et andet menneske, og verden pludselig føles lettere at være i. Heldigvis har mange nok erfaringer med ét eller flere mennesker i deres nære omgangskreds, som er gode til at få én slappe af. Vi kender den type personer, der får én til at grine af problemerne i stedet for at blive tynget af bekymringer.  

Hvad vil habitus sige?

Vi vil alle sammen gerne leve gode liv. Hvordan man bedst lever et godt liv, kan være meget individuelt. Gennem levet liv udvikler vi hver især vores specifikke habitus.

Sociologen Pierre Bourdieu beskriver en persons habitus som værende det samlede sæt af erfaringer, som den enkelte tager med sig gennem tilværelsen. Vi gør os erfaringer hele livet, og alle de oplevelser, vi har i løbet af en dag, kan være med til at forme resten af det liv, vi lever.

Vi kan aldrig selv bestemme, hvilke erfaringer vi ender med at gemme på og tage med os, men det er de erfaringer, som former den måde, vi som individer sætter pris på at være i verden. Vores individuelle habitus udvikler sig derfor løbende.