Ingen trives i miljøer, hvor de bliver krænket

Den sociale virksomhed Habitus har sat krænkelser på dagsordenen. Fra 2021 kan alle ansatte i organisationen anonymt svare på, om de oplever krænkelser, når de er på arbejde. Det vil foregå i forlængelse af organisationens forråelsesmålinger, der ligeledes er iværksat for nyligt.

De sidste par år har der været et øget offentligt fokus på, hvordan vi taler til og om hinanden. Det fokus har gjort de fleste klogere på, at vi kan blive blinde for, hvordan vores adfærd kan påvirke andre mennesker negativt.

“Ingen mennesker trives i miljøer med krænkende adfærd, og det er utrolig vigtigt, at ansatte i Habitus trives. Ellers mister vi vores eksistensgrundlag,” fortæller Habitus’ administrerende direktør, Martin Godske.

I 2020 er der i HabitusHusene blevet lavet kvar­talsvise forråelsesmålinger. Hvert kvartal er der altså blevet samlet op på den oplevelse, perso­nalet i det enkelte HabitusHus har med forråelse i deres hverdag.

“Forråelsen kommer snigende. Derfor skal man være på vagt overfor den. Forråelse breder sig. Det gør det, fordi vores ideer om normalt rykker sig med tiden. Adfærd, vi synes, var fuldkommen uacceptabel sidste måned kan være blevet den nye normal. Derfor skal vi være virkelig grundige, når vi arbejder med forråelse i organisationer som Habitus. Vi skal lede efter de mindste tegn på, at vores etiske kompasser er blevet forstyrret. Ellers bliver vi blinde overfor problemerne, som forstyrrelserne kan tage med. Det gælder både i forbindelse med forråelse og krænkelser,” fortæller Martin Godske.

Fuld tilfredshed fra tilsyn

Habitus scorer toppoint af Styrelsen for Patientsikkerhed efter oprettelsen af et sundhedsfagligteam. Habitus har siden 2019 haft udviklingssygeplejersker ansat, hvis opgave har været at øge fokus og kvalitet i forbindelse med sundhedsfaglige indsatser, medicinhåndtering og hygiejne, på alle vores botilbud.

Vi er derfor meget stolte af, at Styrelsen for Patientsikkerhed har karakteriseret alle vores botilbud med ingen eller mindre problemer af betydning for patientsikkerheden. Det viser, at vi er på rette vej, og at vores sundhedsfaglige team gør et godt stykke arbejde.

Styrelsen for Patientsikkerhed har blandt andet skrevet:

”HabitusHuset Sølyst fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og der blev ikke identificeret problemer af betydning for patientsikkerheden.”

Habitus tilbyder medarbejderne et uddannelsesforløb

Habitus er fra august 2021 i gang med at uddanne det første hold af pædagoger i samarbejde med metropol. 

Indtil videre er 17 personer blevet optaget på uddannelsen samtidig med, at de fortsætter arbejdet i Habitus.

Yilmaz Bulut er en af de personer, som har valgt at uddanne sig til pædagog. Han har været ansat i Habitus i to år og er en af de velansete medarbejdere i HabitusHuset Drachmannsvej.

En dag på botilbuddet Fjelsted

Hvordan foregår hverdagen på et botilbud egentlig? I HabitusHusene er der stor variation fra bosted til bosted – og fra borger til borger. For at sikre en høj pædagogisk kvalitet er der dog nogle faste strukturer, der er gennemgående. Det er de strukturer, vores erfaring har lært os, skaber de bedste betingelser for høj livskvalitet blandt beboerne. 

I HabitusHuset Fjelsted i Sindal i Nordjylland bor der fire mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Botilbudsleder Andreas Nord fortæller, at: ”Hver dag arbejder pædagogerne på Fjelsted for at skabe gode dage og gode oplevelser for de fire borgere.”

Vi påvirker hele tiden hinanden. Når vi bliver kloge på hvordan, så kan vi blive dygtige pædagoger

Hvordan kan indsigt i low arousal hjælpe andre til at få gode stabile liv? Det kan det, fordi vi som mennesker hele tiden påvirker hinanden. Når vi arbejder i social- og omsorgssektoren, kan vi blive meget bedre til vores job, når vi forstår, hvilken effekt vores tilstedeværelse og humør har på andre. 

Hvad er en god metode?

”Det skal være metoden, der tilpasses individet, og aldrig individet der skal tilpasses metoden”, fortæller direktør i Habitus, Martin Godske. 

Martin har været direktør i Habitus siden 2017, og han har en mission for den pædagogik, der bliver ført på sociale bosteder. 

Martin Godske fortæller, at rigide metoder har været et problem i den socialpædagogiske branche, så længe han kan huske. ”Da jeg begyndte at arbejde med visualiseret struktureret pædagogik for tyve år siden, troede vi, at vi havde fundet én metode, der kunne hjælpe alle. Og at alle mennesker med autisme derfor skulle passe ind i den metode.” 

Arbejdet mod forråelse er ligesom fysisk træning – det skal konstant vedligeholdes

Social- og omsorgssektoren kan desværre blive gennemsyret af forråelse. Det kan få store konsekvenser for livskvaliteten blandt de borgere, der er afhængige af den hjælp, de får gennem forskellige former for sociale tilbud. Dokumentarer som “Daginstitutioner bag facaden”, ”Plejehjemmene bag facaden” og senest ”Nødråb fra børnehjemmet” minder os om, hvor vigtigt det er at modarbejde forråelse i socialpædagogiske organisationer. 

Visitationsprocessen i Habitus

En visitation er en indstilling eller henvisning til en social serviceydelse, foretaget på baggrund af en faglig vurdering. Når en borger mangler et bo- eller dagtilbud, kan vedkommendes sagsbehandler visitere borgeren til Habitus. Det gør de, når det vurderes, at borgeren kan få gavn af at være en del af et af HabitusHusenes bo- eller dagtilbud. 

”Man kan først kende sine behov, når man kan mærke sin krop”

I HabitusHuset Nordahl er heste en stor del af de terapeutiske interventioner. I samarbejde med en terapeut udgør hestene et fælles tredje, der er med til at hjælpe os til at få kontakt til vores kroppe og vores sanser til regulering af vores nervesystem.

I HabitusHuset Nordahl arbejder vi ud fra Susan Harts groft skitseret, tredelte hjerne: Den sansende, den følende og den reflekterende del af hjernen. De tre dele hænger sammen og arbejder sammen. 

Man siger, at mellem 60-90% af vores sprog er nonverbalt

Den måde vi står på, går på og bruger vores krop på, er med til at forme det indtryk, andre får af os. Vores kropssprog er en betydningsfuld del af vores kommunikation med andre, som ikke foregår via vores talte sprog. 

Men hvad har det nonverbale sprog af betydning? Og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til? Grunden til det skal findes i, at vi kan blive bedre til at forstå os selv og vores position i verden, hvis vi udforsker vores nonverbale sprog.